Kunden i centrum – brugerdrevet innovation – design thinking – human-centered design…..selvfølgelig er det med mennesket i centrum, at vi (forretnings) udviklere tænker og skaber nyt. MEN …..det er måske nu, at vi skal sætte planeten før alt, når vi tænker innovation. Planet-driven innovation? Kan det være en anden måde at skabe de forandringer, som er essentielle for at sikre et godt liv for næste generationer? Det er en ret drastisk ændring men en tilgang, som sætter naturen og miljøet i centrum, når vi udvikler fremtidens løsninger, produkter, business’ – dog uden at glemme at det også er med sigte på os ”brugere”.
Hos Space10 har de formuleret det som ”beyond human-centered design”. Måske kan vi kan se det som et nødvendigt paradigme skifte i vores tilgang til design, og det at skabe nyt.
Twist your brain – then your business
Ser vi på unge visionære iværksættere, er deres fokus i dag oftest på grønne forretningsmodeller og bæredygtige produkter. Produkter udviklet efter cirkulære design principper med omtanke for materialer, produktets kvalitet for en lang levetid, design-for-dissambly og i det hele taget at tænke ”no-waste-design”. Det er faktisk med det mindset, de fleste af de (unge) virksomheder jeg møder i dag, ser deres ret til at eksistere (deres "Why"). Men så enkelt er det sjældent for etablede virksomheder, med en kultur bygget på det gamle mindset, hvor maksimering af profit slås om 1. pladsen med ”kunden i centrum”. Hvis vi virkelig vil ændre og har modet, så kræver det, at vi twister vores måde at tænke business på: et nyt "planet-oriented"mindset for det at drive virksomhed.
Betyder det så at de virksomheder, som sætter ”planet first” helt skal glemme at tænke profit og sætte kunden på ”stand-by”? Eller viser det sig, at markedet er der, fordi man netop tænker sådan? Ja, for vi forbrugere har brug for hjælp. Når vi i vores familie holder fast i Aarstiderne, så er det mest af alt, fordi Aarstiderne giver tryghed for det bæredygtige måltid til ugens løb. Uden at vi skal forholde os til hver enkelt produktvalg. Og jo mere klima og miljø bevidste vi forbrugere bliver, jo sværere bliver det at bevæge sig op af bæredygtigheds stigen – fordi der er så meget, vi efterhånden skal forholde os til – økologi, dyrevelfærd, biodiversitet, lokale produkter osv osv. Så det er tid for virksomheder at sætte ”Planet” first: Planet, People, Profit – så kan vi komme langt sammen.
Hvem kan inspirere? Er der virksomheder, som allerede tager kunden i hånden og samskaber den fremtid, der sikrer næste generation et godt liv? Patagonia er et godt eksempel. Deres kundegruppe er netop folk, som elsker naturen – Patagonia hjælper de bevidste outdoor folk med de bæredygtige produktvalg – men især også måder at undgå at købe nyt - ved at reparere og deles. IKEA - interessant også. De er fokuseret på at designe bæredygtige alternativer til deres kunder for at give dem flere og bedre valgmuligheder og sikre sourcing af materialer fremadrettet. Men deres kunders værdier er fragmenterede og deres udgangspunkt er helt anderledes end Patagonias - og det gør en stor forskel. Langt de fleste af IKEA’s kunder er ikke bevidste som Patagonias. Vil IKEA være helt så modige som Patagonia? Een ting som er vigtigt, når man tager kunden i hånden for sammen at gøre verden til et bedre sted, er ærlighed og gennemsigtighed. Det er klart! Greenwashing har vi set, og det vil der kommer meget mere af, for de som ikke "twister deres mindset".
Facts til refleksion
Man taler nu om, at vi befinder os i den antropocene tidsalder, hvor det er os mennesker, som skaber ændringer i naturen – og ikke længere jordens naturlige system. Vi mennesker påvirker jorden i så stor grad, at hele det naturlige system ikke længere kan følge med og med konsekvenser for klima, biodiversiteten m.m. Stockholm Resilience Center er en af førende indenfor research om planetary boundaries, og hvordan vi allerede har overskredet flere – ligesom de taler om ”intertwined human and biosphere development. Værd at dykke ned i.
Det er en crazy tid, vi lever i. Det er forandringernes tid, som vi må omfavne og gribe muligheden for at skabe den fremtid, vi ønsker for de næste generationer. Er det nemt? Nej – og det ved vi, men der er et momentum lige nu, som måske betyder, at vi alle er parate til at ændre adfærd og være en del af ”noget”, som fører os i den rigtige retning. Vi skal alle have modet til at plante et træ – eller vores eget ”beacon”, som kan tage flere med på rejsen. Jeg bruger ordet beacon her, som jeg selv blev introduceret til hos IDEOs online kursus ”Designing for change”. IDEO forklarer en beacon for change, som”a small, tangible win, that builds the momentum you need to move from a little change to a big transformation”. Og det er netop metoden i at tænke i små forandringer – i stedet for at skabe store forkromede løsninger, som netop nu i forandringers tid (måske) kan bringe os hurtigere videre. Det er jo som Morten Munster også siger i Jytte (fra Marketing) vender tilbage, ”hvis du vil skabe store forandringer, skal du satse på de små”. Ja, tak!
Mon ikke at vi netop i tiden fremover vil se rigtig mange nye initiativer og innovationer, som opstår i små mikro samfund – et utal af pilotprojekter. Nogle vil vokse sig store andre forblive små, men uanset hvad så skaber det forandringer for det bedre. Det er her begreber som co-creation og pilotprojekter kommer til sin ret også. For når man står midt i et paradigme skifte, hvor vi skal ændre den økonomiske lineære model til en cirkulær økonomi, er der brug for enorm meget forandringsvilighed og innovation; det må ske i små bider med de små succeshistorier som guide for de næste. Beacons for change!
Jeg har lavet en blog om grøn omstilling Respira.dk – fordi jeg kan ikke lade være med at skrive og udvikle koncepter der gør verden til et bedre sted. Det er min første beacon for change. Så her er mit ”fremtids – og skrive lab” – respira.dk. Hvis det kan inspirere nogle få – så har jeg sat en ”beacon”. Læs eventuelt også analysen ”Fremtidens bæredygtige forbruger” – og selv om den er fra 2019, så er den fuld af gode data og viden. Vi – dvs. Claus fra A&B Analyse gennemførte den som en kvantitativ analyse med +2000 respondenter. Der er meget indsigt i den. Den ligger til gratis download på respira.dk. Her kan du bl.a. læse, at vi danskere er parate til at ændre adfærd for en mere bæredygtig fremtid – kun 5% så sig selv som ”meget bæredygtige i deres adfærd i dag” men til gengæld ønskede 31% at være det i fremtiden (på en skala fra 1-7).
En crazy fremtid at se ind i
Jeg har desuden lovet mig selv at skrive en artikel 1 gang i måneder for at fodre min blog med nyt – cases, teknologier, adfærd, shops – som ændrer måder lidt efter lidt frem mod en mere bæredygtig fremtid. En fremtid hvor virksomheder innoverer både for det bedre for planeten og os mennesker! Og måske netop i den rækkefølge, hvis det skal lykkes os at ændre vores eksistensberettigelse på den lange bane. For det har været en vild vækst, som der står i artikel i Information den 22. februar 2021 med titlen ”topøkonom: Ingen grad af teknologisk fremskridt kan gøre økonomisk vækst mulig i det uendelige” – for vi bliver bare så mange flere mennesker og vores BNP vokser med højere og højere vækstrater hvert år (Dasgupta report). Så ja – Planeten først, så ”os” når vi skal skabe nye løsninger for en bæredygtig fremtid. Det kan kun blive spændende – og hvad vil vi mon tænke om 20 år, når vi kigger tilbage på den måde, vi levede på i dag. Det bliver sjovt!
Facts til reflektion: i perioden fra år 0 til 1820 steg BNP pr. verdensborger med kun 50% - mens den alene fra 1950 til 2016 steg med næsten 450 procent – i Europa med så meget som 650 procent. Og samtidig eksploderede antal mennesker på jorden – i dag med næsten 8 mia mennesker og en øget gennemsnitsalder, fra 29 år i 1820 til 73 år i dag på verdensplan (fra Information den 22. februar).